Lær by dyb endnu bedre at kende, nu

Historien bag by dyb?

Virksomheden blev stiftet i 2015 af Sofie Dybdal. by dyb er resultatet af hendes afgangsprojekt på arkitektskolen i Århus. Målet med opgaven var at undersøge hvordan man kunne designe, producere og markedsføre en produktserie inden for boliginteriør med succes og positive resultater. Sidenhen har Sofie suppleret sin viden med en række kurser indenfor iværksætteri, for at være bedst mulig forberedt til sin nye karriere.

Meget tidligt i by dybs historie blev Sofies bror, Kasper involveret. Med sin faglige viden inden for handel og markedsføring, har Kasper fra starten været en god sparringspartner for Sofie og virksomheden. Derfor var det heller ikke en svær beslutning for Sofie at lade Kasper blive en del af by dyb, da han tilbage i julen 2015 vendte hjem til Danmark, efter at have boet i London i mange år.

August 2015 blev starten på by dyb. Her deltog Sofie og Kasper på Formland med prototyper af produkterne, dette skulle være testen for om det danske marked var interesserede og nysgerrige på by dybs danske design.

Herefter blev produkterne sat i produktion hos en lokal smed, og opbygning af hjemmeside blev påbegyndt. Allerede i september 2015 modtog Sofie de første produkter. Hun brugte hele natten på at tjekke produkter, pakke og skære papkasser til, dette for at være klar til Finders Keepers Designmarked dagen efter.

Hvad driver jer?

Som en lille virksomhed står man med mange forskellige opgaver og udfordringer, men det som driver Sofie og Kasper, er kundernes glæde. Det at se produkterne blive brugt ude i hjemmene, de tilbagevendende og tilfredse kunder. Derfor har drømmen også hele vejen, været at skabe endnu flere glade kunder.

Hvad har været/er jeres største udfordringer?

Som en ny og mindre dansk design og produktionsvirksomhed, er der flere udfordringer i en travl hverdag. Der er stor konkurrence inden for boligindretningen og det kan være svært at konkurrere med de store virksomheder, som kan masseproducere, og som har et større markedsføringsbudget. Det er ikke længere nok at have mange følgere på de sociale medier og lave organiske opslag. Det betyder at virksomheden oplever udfordringer som at blive set online, på de sociale medier.

Derudover har virksomheden skiftet producent flere gange, fordi mange kan have svært ved de specifikke krav til designet og udførelsen. I dag bliver alle produkter produceret i Polen, hvilket kan give anledning til andre problemstillinger, så som kommunikation.

Hvad er det fedeste ved at drive egen virksomhed?

Det er uden tvivl det at opleve kundernes glæde for noget man selv har skabt. At have en fleksibel hverdag, og muligheden for at arbejde bredt, og med mange forskellige arbejdsopgaver. I perioder er der ikke meget tid til at være kreativ. Dette løser Sofie dog med, at hun jævnligt underviser i kreative fag på ungdomsskolen: www.ungiaarhus.aarhus.dk.

Abe-hylden

Vi kender alle aben fra Kay Bojesen, derved kom udtrykket abe-hylden til. Det er nemlig blevet meget populært at lade aben hænge på enten hylden eller planteophæng.

Hylderne fra by dyb er blandt de mest populære af by dybs produkter, de flotte vinger med et udvalg af tre forskellige mønstre og en uden, giver mulighed for både en æstetisk og funktionel opbevaring i flere rum og med flotte skyggeeffekter. Hylderne kan sammensættes, bruges som natbord eller enkeltvis til opbevaring af krydderier i køkkenet, toiletartikler på badeværelset eller småopbevaring i soveværelset.

De mange produkter har uendelige funktioner, og kan sammensættes på uendelige måder. Kombiner hylderne og planteophæng, og skab en dekorativ væg flere steder i indretningen.

planteophaeng-by-dyb
abe-hylden-kay-bojesen
hylder-by-dyb-planter

Familien i fokus

Som søskendepar, og samarbejdspartner kræver det god opbakning, for at opnå succes med en ny virksomhed. Det har også betydet at begge deres forældre har måtte træde til i travle perioder med en hjælpende hånd til pakning af ordre, og med trailer til transport. Sidenhen er både Sofie og Kasper blevet forældre, dette betyder at tiden bliver prioteret anderledes, og at familien er kommet mere i fokus. Som Sofie selv har udtalt: ”Det er utroligt så meget man kan nå, på færre timer, efter at man er blevet mor”

I travle perioder, som Black Friday, julehandel og op til diverse markeder, har søskendeparret ofte brug for at trække ekstra på familien. Her oplever de heldigvis forståelse, og har da også i situationer, hvor de til diverse arrangementer har måtte arbejde hele natten for at være forberedt.

Fremtiden for by dyb

I dag arbejder Sofie fuld tid i virksomheden, og hun elsker det. Kasper holder styr på økonomi og markedsføring ved siden af sit fuldtidsjob. Hvad fremtiden bringer for by dyb, kan man aldrig vide. Der arbejdes hele tiden i spændende muligheder, og med et bredt udvalg af lækre produkter til hjemmet, ser vi helt sikkert by dyb mere og mere rundt om i de moderne hjem.

I marts 2020 meddelte Sofie og Kasper, som står bag by dyb, at de efter længere tids overvejelse har valgt at lukke virksomheden, til stor ærgelse for mange – Vi ønsker Sofie og Kasper det aller bedste fremover.

hylder-by-dyb
lager-by-dyb
lager-by-dyb-sofie

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *