LYT er et samtalespil, der skaber en nærværende samt en magisk oplevelse sammen, hvor du vil føle dig set, kendt og hørt.
Sådan spille du: Én spiller trækker et fortæl-kort, hvor man skal fortælle om en specifik oplevelse eller erfaring. De andre spillere trækker et lyt-kort, hvorpå der der står en opgave – en bestemt måde at lytte på. F.eks. at være ekstra spørgende eller opsummere fortællerens historie.
Det er virkelig en dejlig måde at give andre, det bedste du har – Nemlig din opmærksomhed!
Eksempel på kort
Fortæl kort
- Fortæl om engang, hvor du følte dig tynget af ansvar.
- Fortæl om engang, hvor du virkelig følte dig som en del af fællesskab.
- Fortæl om engang, hvor du følte dig lukket ude af et fællesskab.
- Fortæl om noget du engang drømte om, som er lykkedes for dig.
- Fortæl om en oplevelse, hvor du følte, at du virkelig lykkedes i dit arbejd eller studieliv.
- Fortæl om en oplevelse fra din barndom, som er definerende for den, du er i dag.
- Fortæl om en side ved dig selv, du ikke altid er stolt over. Hvordan kommer den til udtryk, og hvor tror du, det kommer fra i dit liv?
Lyt kort
- Stil afklarende spørgsmål
Søg at forstå den fortællende, imens der bliver fortalt. Stil spørgsmål, så snart der er noget, du er i tvivl om eller gerne vil vide mere om.
Når vi stiller afklarende spørgsmål, søger vi at forstå den anden, at se ind bag og forstå, hvad der driver den fortællende.
- Anerkend det, der er svært
Når fortælleren har fortalt, skal du forsøge at lede efter det, som kan være svært i fortællingen.
Det handler om at anerkende, at der er en kamp. Ikke blot feje den væk, men også turde være i det der er svært.